| Dato/Date | Sted/Place | ||
| Födt/Born : | ca 1605 | Linaae by, Linaa sogn, Gjern herred, Skanderborg amt | |
| Død/Death : | før 03 okt 1663 | Overgaarden i Linaa, Gjern herred, Skanderborg amt |
| Stilling : | Overgården og kroen i Linå Sogn. |
| Professin | Overgården (farm) and Inn in Linå |
| Noter : 41 Mette Jznnensdatter [Worm] i Vellev degnebolig. 24.1.1745, fol.18B. E: Mathias [Pedersen] Brandt, degn i Vellev. [Første ægteskab med Jens Jensen Ravn, skifte 23.1.1717 lbnr.21]. B: 1) Johanne Jensdatter 2) Kirsten Jensdatter. FM: 1 Henrik Blichfeldt [Pedersen Aabo], præst i Vellev 2 Knud [Justsen] Haderup, degn i Houlbjerg. Afdøde døde 28.12.1744. 42 Kirsten Todbjerg i Houlbjerg degnebolig. 16.5.1746, fol.21. E: Knud [Justsen] Haderup, degn i Houlbjerg. B: 1) Christian Knudsen 2) Erhardt Knudsen. ***********************************'' Tingbogen 05/10 1698.Gjern Herred: ** Jens Olufsen Degn i Linå stævnede Jens Hagensen i Linå hans mor Sidsel Jensdatter og hendes datter Boel Hagensdatter sst angående hans degnerettighed, og ligeledes stævnede Tomas Andersen af Linå og hans hustru Maren Jensdatter for at vidne, og fremlagde tingsvidne af Gern herreds ting 28/10 1654, hvori Jens Hansen Worm vedkender sig i Linå skov og mark 3 gårdes parter ******************************************* http://www.frands.dk/slaegt/person/person.php?personid=253 Jens Hansen Worm Født 1605. Levede endnu i 1662, men samme år omtales hans hustru som enke. Fødeåret er Frandses meget usikre gæt - ud fra svigersønnens alder. Jens Hansen Worm omtales i "Jydske Tegnelser" 1641, hvori det meddeles, at han fik bevilling til at holde "Kroer for vejfarende och for den gemene Mand" mod at svare den sædvanlige accise, som sammen med forpagtningsafgiften - 6 rdlr. - skulle erlægges til lensmanden på Silkeborg Slot. Det pålægges kromanden "ingen drich, være af hvad naffn det och haffuer" at udskænke på helligdage "eller naar predichen holdes". Kroens hartkorn var 1651 1 td. 5 skp., og afgiften var ½ ørtug rug, 1 ørtug byg, 6 skp. havre, 1 otting smør, 1 brændsvin, 2 høns, 20 æg, og 6 skp. dansk. I 1658 var ydelsen steget til: 1 ørtug rug, 1 ørtug byg, 6 skp. havre, 1 fjd. smør, 1 brændsvin, 4 høns, 2 snese æg, 6 sk. dansk, 1 gås, 1 lam, 3 læs ved og 5 sk. leding. Dette år avledes der 30 traver rug, 40 traver byg og 16 traver havre. Gårdens besætning var 7 heste og hopper, "14 støcker aff Kiørd ock andet fæ tilhaabe" og 20 får. Jens Hansen Worm nævnes næste gang i øåå I krigen 1643-1645 gik det store hærtræk over Linåegnen, og det gik hårdt ud over mange. Flere byer, især ved færdselsvejene, var blevet nedbrændt eller nedbrudt, og folkene flygtede. Ingen så sig i stand til at svare skatter og landgilde for årene 1643 og 1644, og for 1645 var der kun to gårde under hele Silkeborg Len, som var i stand til at betale det fulde landgilde; den ene af dem var Jens Hansen Worms. I årene 1659-1662 havde fjenden igen været der, og bønderne fik atter deres part af elendigheden, men også denne gang slap Jens Hansen Worm fri for krigens følger. I 1658 nævnes Jens Hansen Worm sammen med Christen Jensen i Silkeborg Kro som indehaver af "Stigten" i Gødvad og Skanderup. Samme år omtales han som den eneste i sognet, der inter afslag i landgilden har fået. Omkring 1660 foretoges omfattende reparationer på Silkeborg Slot og på Tvilumgård, hvilket medførte store indkøb af materialer. Blandt leverandørerne nævnes også Jens Hansen Worm i Linå, der sammen med Niels Gregersen i i Gjern og flere andre havde leveret æg til slottet. Denne regning lød på 27 rdlr. Anne Bertelsdatter besværede sig i 1667 sqammen med en anden enke, Margrete Matiasdatter, ved deres lavværge Niels Jensen, over deres "stakkelsrejser". Tingbogen fortæller, at de vægrede sig ved at følge "stackler og fatig folck som kom til Byen fra det ene Hus til det andet och køre for dem fra den ene By til den anden, som udj andre byer och sogner udj landet brugeligt og sieduanligt er". Margrete Matiasdatter blev fritaget for disse rejser, idét Præsten Jens Sørensen Klemp i Røgen på hendes vegne erklærede, at der ingen boede i hendes gård, "undtagen nogen fatig Inderster" - hun boede selv i præstegården hos svigersønnen, Jakob Fogh. Efter denne erklæring blev hun fritaget, men Anne Bertelsdatter ikke. Efter Jens Hansen Worms død var Anne Bertelsdatter indehaver af Overgården og kroen i Linå Sogn. Hvorledes familiens formueforhold var, er det ikke let at få et skøn over. I 1662 stævnede Anne Bertelsdatter Rasmus Solgård for et tilgodehavende, og den tidligere kromand i Silkeborg Christen Jensen skyldte boet 80 rdlr., hvorfor han gav "ærlig og gudfrygtig qvinde Anne Bertelsdatter, salig Jens Worms" pant i en gård, han ejede i Riis. Der har formodentlig også været en del gæld, og Anne Bertelsdatter havde en del kvaler med sønnen Morten. Han stævnedes 1667 for 12 rdlr., men der fandtes ingen dækning i hans bo, så man må vel formode, at Anne Bertelsdatter har måttet punge ud. Senere blev denne søn gift med enken Christence Mogensdatter. Denne og hendes 5 små børn løb Morten fra "ingen ved hvorhen", rimeligvis ud af landet. Men inden han stak af, havde han - uden konens vidende - formøblet et engskifte til 30 læs hø for at skaffe penge, formodentlig til rejsen. Denne forretning var blevet kriminel derved, at samme stykke eng i forvejen var udlagt for gæld til "vellærde Mand Chr. Hansen Blichfeldt i Odder". Det er vel sandsynligt, at familien i Overgården har måttet træde til og bøde lidt på Mortens uheldige måde at skaffe pengene på. I 1669 tilskødede Anne Bertelsdatter sønnen Bertel, her kaldet skomager Bertel Worm, en halvgård i Linå. Det hedder herom i tingbogen: "Anne Bertelsdatter Worm, salig Jens Worms i Lenna skøder med hendes rette værge og kære Svoger (svigersøn) hæderlig og vellærde Mand Hr. Jost Lauritsen, Sogneherre til Gylling Kirke, en halvgård i Lenna til sin Søn Bertel Jensen Wormb med al sin Rettighed og Herlighed i By og Mark være sig udj Huse og Bygninger, Ager og Eng, Skov og Mark, Hede og Fælled, Mose og Kjær, Fiskevand og Fægang, vaadt og tørt, Lyngslet og Tørveskiær". I 1671 omtales for første gang en Thomas Andersen, der var blevet gift med en af Jens Hansen Worms og Anne Bertelsdatters døtre. Han siges dette år at bo i Overgården og er måske Anne Bertelsdatters hjælper i bedriften. Det kunne tyde på, at han kom fra Århus, hvor han måske har været købmand, idet der 1679 foreligger en stævning på Thomas Andersen af Århus fra Eilert Staal i Lübeck på 1178 mk. 15 sk. lybske med påløbende renter fra 1664. Thomas Andersen påstod at have betalt med leveringer af bl.a. smør og havre, så der var balance i regnskabet. Endvidere havde en købmand Peder Basballe af Århus en fordring på ham, nemlig en obligation på 217 mk. Anne Bertelsdatter synes at have haft svært ved at holde kreditorerne fra dørene, således stævnes hun i 1671 af Peder Mørck, forpagter af Søbygård, tidligere ridefoged på Silkeborg. Han havde et tilgodehavende hos hende på 70 rdlr., øjensynligt restancer fra hans silkeborg-tid. Peder Mørck ville have sine penge inden 15 dage, ellers ville han udpante. På Anne Bertelsdatters vegne optrådte i retten hendes søstersøn Jens Justsen, og han fremlagde her hendes skriftlige indlæg, hvori hun kaldte sig den "høytbedrøvede saa ganske forladte Endcke" og bad Peder Mørck erindre, at han havde fået i afbetaling "to Par Øxne" til 60 rdlr. Hun blev imidlertid dømt til at betale og skyldte endnu i 1672 Peder Mørck penge. I 1672 synes Anne Bertelsdatter kun at eje en del af Overgården, idet tingbogen dette år oplyser, at hun pantsatte den halve gård "hun paaboer" til sine tre døtre for deres fædrenearv 300 slettedaler. I retten optrådte ved den lejlighed sønnen Bertel, Thomas Andersen og som døtrenes lavværge, præsten Laurids Justsen af Alling. Det har formodentlig været nødvendigt for døtrene og deres mænd at sikre sig med dette pant, thi i 1674 optrådte der atter en kreditor hos Anne Bertelsdatter, nemlig Søffren Jensen i Mollerup. Der blev imidlertid forlig ud af sagen i "goud Wenlighed for got folcks forbøns skyld, saa oc for goed gammel venskab hand hafuer hafft med Anne Bertelsdatter". Gælden blev nedsat, men hun skyldte ham dog fremdeles 80 sletdaler, som skulle betales i to terminer, nemlig med 40 rdlr. til førstkommende snapsting, når man skriver 75, og den anden halve part til snapsting, når man skriver 76. Der skulle ikke betales renter af beløbet. I 1674 stævnedes Anne Bertelsdatter af kirkeværgerne for en "Kirkestig" - 15½ alen lang - som hun har skullet levere til kirken, men ikke fremskaffet. Den vurderedes til 4 rdlr. Svigersønnen Thomas Andersen fik krobevilling i 1675, og den konfirmeredes af kancelliet i 1681. Han fik lov til at holde "Kroe med Udtapning af Øll, Miød, Brendevin oc Tobak udj Linaa Sogn og Bye for den Reysende oc hvem det ellers behøfver, hvorfor hand hafver aarligen oc til Aarets Udgang at betalle til Amtsskriffveren Oluf Nielsen efter sin udgifen forplickt og bref, Saa frembt hand det fremdeles vil niude ock beholde hvilcke andgaard och begynder Ano 1675 och til Aarsdagen Ano 1676. Och det saa aarlig, Forbiudendis alle och enhver i Lenne Sogn och Bys hannem herudi at hindre eller udj nogen maader nogen forfang at giøre under straf som Consumptionsforordning derom melder. Hvorefter de vedkommende viide sig at Rette och for skade at tage Vare". Denne tilladelse gav Thomas Andersen et fast grundlag for sin virksomhed og et godt rygstød, hvor det gjaldt indgreb i hans næringsvej. Kort efter at han havde fået bevilling på kroen, lod han indstævne en kvinde for ulovlig krohold. Hun hed "Anne Grønbeckes", var vanfør og "til Huse hos Bertel Rasmussen i Lenna". Vidnerne forklarede, at hun havde "holdt Croer och Thapperj, nemlig Øll fal for penge, uanset Thomas Andersen i lenna Croe och Thapperj der i byen skal være forunt". Præsten i Linå, Jakob Fogh, synes at ville bedre lidt ved den anklagedes sag ved at foreholde retten, at hun var vanfør, men hertil svaredes, at den, som havde kræfter nok til at begynde med tapperi og krohold, også måtte kunne svare afgift deraf, hvorpå hun dømtes til at betale 10 rdlr. I 1677 var Thomas Andersen ude efte en smugkro i "Krudhuset ved Resenbro". I denne sag nævnes også svogeren Jochum Christensen Bruun blandt dem, som havde smagt på det gode Randersøl. Thomas Andersen havde af og til svært ved at få sine tilgodehavender ind, bl.a. havde han et tilgodehavende hos degnen Christen Lauridsen, der var kommet til at skylde ham for øl og brændevin. Degnens hukommelse må have været noget kort og utilstrækkelig, hvor det gjaldt drikkevarer; i hvert fald nægtede han i retten "ved den højeste Gud och Sallighed med oprackte Finger" at han skyldte "hverken Skilling eller Skillingsværdi". Et par mænd fra Linå søgte imidlertid at hjælpe på hans svigtende erindring, idet de berettede for skanken, at de havde drukket med ham i kroen - den ene 2-3 gange, den anden tit og ofte - og degnen havde intet betalt. I sagen optrådte også pigen i kroen, som fortalte, at hun mange gangehavde været sendt til degnen for at "fordre Penge af hannem fra Thomas Andersen", men hun havde desværre aldrig truffet degnen selv. Degnens kæreste vedgik gælden, men tilføjede affejende, "at de var Thomas Andersen int om 24 Skilling skyldig". At skylden har indskrænket sig til denne ringe sum, er dog ikke sandsynligt, da sagen var gået til retten. Thomas Andersen forklarede, at degnen undertiden "er hemmeligen ganget af hans Hus", hvilket vil sige, at han flere gange har lusket sig bort uden at betale, og han påstod degnen hjemfalden til udpantning. Sagen endte dog i et forlig, så degn og kromand klaskede hinanden i hånden og sluttede fred. Thomas Andersen nævnes sidste gang i en vildttyvesag fra Lavengård omkring 1700, da et af vidnerne i forbigående omtaler kromanden. Samme år blev kroen overtaget af hans søn Jens Thomasen Worm. (Historisk Årbog for Århus Stift, 1928) ************************** Nr 7 - Nisset nr 2, 1688-matr: 1634 5/1, Hans Jensen Worm, skovrider i Gjern, overlader kronen bondeskyld i gd. i N., som skylder årl. 6 rd 6 skp rug med olden t. 80 svin mod en gård i Gjern beboet af ham kvit og frit på livstid (Kanc. Brevbog 1634, 393). - 1684 9/9, skøde fra Anders Vendelboes arvinger t. Henrik Andersen Vendelboes enke Lisbeth Nielsd. på del af nr 2 (tb 130). *****************************************' Kilde: Blade af Linaa sogns historie, H Illum Petersen. Side 31-32 "Lige over for prästegårdne på den anden side Voelvejen har "Gandisgården" ligget. Senere kaldes dem "Overgården", nu "Linaa Storgård". Gården nävnes 1665, da Hans Worm bebor den. TIl denne gård har også hört nogle huse i den sydöstelig del af byen, bl.a. det miderste af de 3 huse, hvori degnen havde sin bolig. Gården har väret beboet og drevet af flere storbondeslägter: medlemmer af den kendte Wormslägt, Hagensenslägten fra Ry mölle osv. Side 35-37 "År 1641 träffet jeg förste gang på en kromands i Linaa. Mandens navn er Jens Hansen Worm, sön af dyrevogter (skovrider) Hans Worm, som nävnes 1616 boende i Serup, men forflyttes senere til Linaa sogn, hvor der i skoven bliver bygget et hus til ham; men senere får han overdraget Gandisgården i Linaa til bolig. Hans Worm var en velstående man, men noget stridbart af natur. 1629 må han böde 9 mark for slagsmål med en kvinde. 1630 må han atter böde 1 1/2 mark. Hans Worm var som för nävnt en velstående mand. I 1651 nävnes han som ejer af gårde både i Linaa og Gjern, og at få Gandisgården (Overgården) som dyrevogterbolig var en godbid. 1651 nävnes den som en helgård, af hartkorn 4 1/2 tdr. 1fdkr. 1 alb. I Linaa og omegn nävnes för i tiden flere af Wormslägten; men om der mellem disse og den berömte arkälog og skolemand Ole Worm er noget slägteskab, ved jeg ikke. (Ole Worm, födt i Århus 1588, död 1654). Vi vendet tilbage til kromand Jens Hansen Worm. Hans bevilling til krohold i Linaa foreligger 1641. Det meddeles heri; at han får bevilling til at holde kro for vejfarende og for "den gemene mand" mod at erlägge de sädvanlige accise (told) og 6 rdlr. i forpagtningsafgift til Silkeborg Slot. Han må "inget drich, väre af huad naffn det og haffuer", udskänke på helligedage eller når prädiken holdes. Kroens hartkorn angives i jordebogen for 1651 til 1 td. 5 skp. Jens Hansen Worm var gift med Anne Bertelsdatter, vist datter af Bertel Rasmussen, (Det er forkert iflg. Herredsfogedslægten skal det være Bertel Jensen) "Cannicke skovfogitt" i Linaa, d.v.s. at han har opsyn med Universitets skove i Linaa, således Hessleskoven mellem Linaa og Mollerup. Det ser ud til, at Jens Hansen Worm og Anne Bertelsdatter har erhvervet sig 3 gårde i Linaa, nemlig: Overgården, Kroen og en af Kannikegårdene. I matrikulen nävnes Worm´erne som proprietärer. Det vides ikke, hvornår Jens Hansen Worm er död (Linaa kirkebog begynder förste 1683); men det må väre före 1662, da Anne Bertelsdatter betegnes som enke. Det var i ägteskavet 2 sönner, Bertel og Morten, og 3 dötre, Hedvig, Ane og Maren. Bertel hjalp moderen efter faderens död med at passe ejendomme. Morten var familiens sorte får; han blev gift med en enke i Skive, men stak af fra kone og sörgende kreditorer til udlandet. Hedvig blev gidt med prästen i Gylling, Jost Lauritsen. Ane og Maren blev gift henholdsvis med dyrevogteren Jochum Christensen Bro, Haarup, og Thomas Andersen, som senere overtog Linaa kro. Hvorfra Thomas Andersen stammer eller kommer vides ikke; noget tyder på, at han er kommet fra Århus og har muligt väret köbmand der. Han modtaget i Linaa regninger fra Köbmänd i Lybäk for varer, som han har modtager fra disse. 1671 bor han i Overgården; men 1675 får han krobevilling til handel med öl, mjöd, brändervin og tobak. Som för nävnt havde kromanden eneret på udslag af disse varer; men det varede ikke länge, inden han må opträde mod ulovligt krohold flere steder i sognet. Således får han en kone i Linaa idömt 10rdlr. i böde for ulovligt ölsalg; senere er der en smugkro i Krudhuset i Resenbro, hvor også en kvinde handlede med Randersöl. Således kunne nävnes flere eksempler på ulovligudskänkning af öl og brändevin; noget kom i tingbogen, andet endte med hjemligt forlig. Til tider kunne det väret vanskeligt for kromanden at få sine tilgodehavender ind, da ikke alle kundene i kro var solide betalere. Således degnen i Linaa Christen Lauridsen, og den vilde og fordrunke slagsbroder Rasmus Solgaard, fäster af en Kannikegård i Linaa. Degnen og kromanden sluttede efter mägling forlig, og Rasmus Solgaard blev smidt ud. Kun en enkelt gang kommer i Thomas Andersens tid et större opgör i kroen for retten. Den 11-12-1700 får Thomas Andersens sön Jens Thomasen Worm bevillig på Krohold i Linaa. Han havde kroen i kun 4 år og måtte så gå fra den på grund af gäld. Han skyldte Daniel Fischer på Silkeborg 86 rdlr. og köbmand i Århus, Jens Basballe, 156 rdlr. for varer. - Vi får her at vide, at det også i kroen drives köbmandshandel. Jens Basballe får som sikkerhed pant i en del af kroens indbo. Fortegnelsen over dette giver os et lille indblik i, hvorledes af det på dette tidspunkt så ud i Linaa kro. Pantet omfattede fölgende genstande: 1 brändevinskedel med pibe, däk og har, 3 store ölkar af eg, 12 nye egetönder, 8 tinfade, 1 dusin tintallerkener, 1 egeskab, 2 egeborde, 1 seng, 2 egesenge, 1 sort beslagen egekiste, 1 8-kantet spejl, 1 stort rundt bord og et lille dito, 1 stolpeseng, 12 trästole, 4 bolster-underdyner, 4 hovedpuder, 2 overdyner, 2 par hörgarns-lagener, 12 contrafejer (portträtter), 1 fyrrekistebänk, 1 messing-fyrbäkken, 1 udskåret egekiste, 2 tabletter (amagerhylder). - Dette er sikkert det meste af kroens indbo. Endvidere omfattede pantet 2 köer. 1704 köbrd kroen af Jens Hagensen, sön af den rige möller i Ry, Hagen Johansen. Jens Hagensen havde i nogle år - för han köbte kroen - siddet i Overgården som bestyrer for sin fader, der köbte denne 1677. Hagen Johansen lader da får den syne af 4 mänd. Overgården befindes da at väre i en sörgelig tilstand. Den har vel ikke väret istandsat siden Svenskekrigen. Sturehuset ligger i sydsiden og har "udskud" både i nord og syd. Der nävnes lade både nord og vest og "fähuset" mod öst. Gården er meget forfalden. Stuehuset mangler skilllerum, og storstue har 18 "bröstfäldige" vinduer. Reparation af gårdne og de til denne görende gadehuse i syd vil koste 148 rdlr. Jens Hagensen begår sig ikke godt blandt de Linaa mänd. Han, den rige möllersön fra Ry, ser ganske sikkert bönderne i Linaa over hovedet; tilige er han hidsig af naturen, hvilket giver sig udslag i forskellige overgreb, som han må betale böde for. Sösteren Boel, et mandhaftigt kvindfolk, som bestyrer Overgården, ligner ham og bliver ligesom sösteren, Vibeke Hagensen i Mollerup, indblandet i retsager. Dette skal vi senere komme tilbage til, da det beluser visse sider af livet, som det levedes i landsbyens bondsamfund omkring år 1700. Jens Hagensen dör 1733. Efter Jens Hagensens död blev hans enke siddende i kroen, indtil hun afstod denne til svigersönnen, Jens Rasmussen, gift med datteren Kirstine. Jens Rasmussen var selv af storbondeslägt og broder til Bertel Rasmussen, der blev gift med en datter af den rige Laurids Nielsen i Mollerup. Jens Rasmussen var en fredens mand og önskede kun at passe sin kro og sin handel i fred og ro. Det ses, at han ligesom svigerfaderen har drevet stor träskohandel. Han har vel köbt träet i skovene og forsyner träskomämdene med trä og så afsat träskoene i Århus. Jens Rasmussen har väret en vellidt og betroet mand, ikke alene i Linaa, men også iden for sognet. Han döde 1784. Side 68 "Om den anden stoe Gandisgård i Linaa, der beboedes af Hans Worm, og som havde lidt mindse, siges, at noget af "Ister raden" (stuehuset) er ganske utjenlig mönningen overalt bröstfäldigt, taget må forbedres, der mangler 4 leder inde i gården. Om laden siges, at der mangler på den nordre side 9 spander hus, som ikke kan holde. Desuden er taget hullet, döre borte, gavle faldte ned, og hänglsler og kroge mangler osv". Side 93 "Fortegnelse over skolepligtlig ungdom i Linaa sogn.........Jens Hagensen........" (Min note: Der er mange navne på listen!) Side 98 "Lärere i Linaa Skole 1) Christen Sörensen Bagger 1711-48 ..................og vi ved, at biskop Worm önskede ansat i skolerne skikkelige og gudfrygtige studenter......." Side 185 ".....Ifölge synsprotokoll og jordebögerne så det efter krigen således ud i Linaa: Jens Hansen Worm, ejer af Gandisgården (Linaa storgård), ska l svare fuldt. (Han havde lejet en "Salvergarde", d.v.s. underköbt en svensk officer til med sine soldater at beskytte hans ejendom mod plyndring). Jens Hansen Worm er altså sluppet helskindet gennem krigen; men gården var alligevel blevet slemt ramponeret. I forholde til sine standsfäller er han også kommet gennem krigen og besättelse med en stor besättning og avl: "30 traur roug, 40 traur biug, 16 traur aure, 7 heste og hopper, 14 stöcker aff kiörd og andet fä til haabe, 20 faar." Hans Worm "frj effter kongl. May: ts. breff." *********************************************** Kancelliets Brevbøger 1646.26.08. "Konfirmation på fæstebrev af 03.08.1646 fra lensmanden på Silkeborg, Joakim Beck t. Gladsaxe til Jens Hansen Worm i Linå på kronens anpart af korntiende til Skanderup kirke, som Jacob Bendtzen på Mølhave har opladt til JHW. Han skal svare ... |
| Noter : Børns Fødsler med Anne Bertelsdatter: ************************************************** Født: ca 1630 Maren Viet: ca 1655 Jochum Jochumen Brunn (Død:1677) Død: e. 1681 Nibe, Hornum Herred, Ålborg Amt ************************************************** Født: ca 1630 Hans (Ane) Viet: Boel Hagensdatter (Ane) fra Ry Mølle (Død e, 1706) i Linaae Død: e. 1686 Hans Worm Fich i Linaae ************************************************** Født: 1641 Bertel Viet: Kiersten Hagensdatter fra Ry Mølle (Død 1718:60 aar) Død: Them bye og Sogn,; Død: 03 Nov 1700 Bertel Jensen Vorm, gl. 59 aar ************************************************** Født: Morten Viet: 10 Jun 1666 Christance Mogensdatter (Død:1688) Død: e. 1676 Rømmet fra Hjemmet ************************************************** Født: Maren ell Anne Viet: f.1671 Thomas Andersen, Århus - Kromand i Linå (Død:1700) Død: e. 1706 i Linaae ************************************************** Født: Helvig Jensdatter Worm Viet: Død: e. 167 i Linaae ************************************************** |
| Far/Father | Mor/Mother |
| Hans Worm | Maren Mortensdatter |
| Ægteskab/Marragie | Børn/Chilren |
| - Anne Bertelsdatter | 1630 - Maren Jensdatter Worm ca 1635 - Hans Jensen Worm Fich 1641 - Bertel Jensen Worm - - Morten jensen Worm - - Maren Jensdatter Worm - - Anne Jensdatter Worm før 1664 - Helvig Jensdatter Worm |