| Dato/Date | Sted/Place | ||
| Født/Born : | ca 1580 | Serup | |
| Død/Death : | e. 1661-f.1663 | Haarup by, Linaa sogn, Gjern herred, Skanderborg amt |
| Stilling : | Skovrider og ejer af gårde i både Linå og Gjern Sogne |
| Position : | Forester and owner of farms in Linå and Gjern parish |
| Noter : Måske søn af Willum Worm (hans datter bilver gift med Herredsfoged Anders Pedersens svigersøn, efter hans datter Maren Andersdatters død) http://www.frands.dk/slaegt/person/person.php?personid=253 Hans Worm Født 1580. Fødeåret er yderst usikkert - gættet ud fra hans barnebarn Maren Jensdatters mand Jochum Christensen Bruuns omtrentlige fødeår 1630. Han nævnes første gang i Silkeborg Lens regnskaber 1616 som dyrvogter (skovrider), og næste gang han omtales er 1618, da han forflyttedes fra Serup til Hårup i Linå Sogn, hvor der blev bygget et nyt hus til ham på en "ganske aaben Plads i Skoven". Det må have været et ret stort hus, da der medgik 84 traver halm til taget. Sin bestalling som dyrvogter her fik Hans Worm først i 1623. I økonomisk henseende har Hans Worm været ret stærk om sig og har sikkert været velstående. I 1622 solgte han 10 sider flæsk til slottet, og i 1625-1626 havde han 11 svin på skoven. Han var fæster af kongens part af Skannerup kirketiende, 3 engstykker ved Gjern, hvoraf det ene hed Mølkjær, og af en "liden Haffue kaldet Studhaffuen". Han synes foruden sin løn som dyrvogter at nyde en gård i Nisset, som bl.a. havde skov til 80 svin, og et skovskifte i Linå til 40 svin. Skoven i Linå bortskiftede han dog senere med den gård i Gjern, som Hans Nielsen iboede. Gården svarede årlig 2 ørtug rug, 2 ørtug byg, 1 ørtug havre, 2 tønder smør, 1 svin, 1 lam , 1 gås, 4 høns og 1 fødenød. Han skiftede med kongen og fik gården på livstid "quit och fri". På sine ældre dage var Hans Worm indehaver af Overgården, som også kaldes Gandisgård, i Linå Sogn. Han har måske fået denne gård tildelt som dyrvogterbolig i stedet for huset i skoven, i hvert fald beboede han gården også efter 1642, da han afgik som dyrvogter. Overgårdens hartkorn var ifølge Silkeborg Slots jordebog 4½ td. 1 fjdk. 1 alb., og heraf svaredes der årligt 6 skp. rug, 4 skp. havre, 1 ørtug 4 skp. byggæsteri, 1 svin, 1 fed ko, 20 æg samt 2 tdr. 4 sk. leding. Desuden havde gården som tilliggende 4 gadehuse. I 1616 blev Hans Worm anklaget for sløjt tilsyn med skoven, idet han havde set igennem fingre med ulovlig skovhugst og endog var mistænkt for at have haft en finger med i dette foretagende. Myndighederne fik ordre til at forfølge sagen "haardelig", men det varede dog nogen tid, før sagen blev bragt ud af verden. Christian IV fandt ikke, at Hans Worm havde renset sig tilstrækkeligt, og "Kronens Tjener skal være uden Mistanke og Suspision", hvorfor Hans Worms "Besoldning" blev tilbageholdt. Hans Worm klarede imidlertid for sig, og i et senere kongeligt brev hedder det, at "den Dyrvogter Hans Worm anlangendes, som I tilforn haver fanget Befaling om hans Besoldning indtil videre Beskien at anholde (tilbageholde), saa er vi naadigst tilfreds med hans Besoldning hannem igien at mue (må) bliffue følagtig (udbetales) effterdj den Sag, han kom udj Mistanke for till Herredsthing och Landsthing er saa vit ageret, at han iche dermed wider kan komme". I 1629 slap Hans Worm ikke så let. Han blev da på slotsregnskabets sagefaldsside noteret for slagsmål med en kvinde, hvilket kostede ham 1 mk., og i 1630 havde han igen været på krigsstien med en dame, hvilket han måtte bøde 1½ mk. for. Atter i 1636 havde Hans Worm ærinde på tinget, men denne gang var det dog på hans kones vegne. Hun havde købt noget sølv på Ry marked og kunne ikke gøre rede for, hvorledes sælgeren var kommet i besiddelse af sølvet. Det var altså en slags hæleri, Hans Worms kone havde indladt sig på. Om Hans Worm havde været vidende om sølvets forhistorie, fortælles der intet, men han måtte imidlertid bøde med 2 køer til slottets kasse. Hans Worm nævnes sidste gang i 1651, idet han dette år opføres i Silkeborg Slots jordebog som ejer af gårde i både Linå og Gjern Sogne. (Historisk Årbog for Århus Stift 1928) ****************************** Edv.Egebjerg: Linå Sogn i gamle dage: Århus Stifts årbog 1914 side 150: I 1618 forflyttedesDyrvogter Hans Vormb, Sierup (Serup) til Haarup, hvor han sidder til 1642. da der ansættes en ny: Anders Nielsen (Skøt). Om Dyrevogteres eller Skovrideres Bolig og Lønningsforhold og pligter vider der lidt om: Der meddeles at der i 1619 blev opført nyt hus til ham i Haarup, "da der ingen var". Det opførtes for Kongens Regning.Det opførtes paa en aaben Plads. Egnens Haandværkere besørgede det. Rasmus Jensen Haarup, lagde Kampestensgrund, Peder Andersen Voel, huggede og opsatte Bindingsværket, Søren Snedker i Nyløgge (Nylykke) lagde Lofter og lavede Døre og Vindueskarme, og Niels Smed i Linaae gjorde Smedearbejdet og to Mænd fra Farre Tækkede det med 84 traver Halm. Han faar Løn og Besoldning fra Slottet og Faar i Pending: 16 Daler, Kost: 48 Daler, En Hoffkleding: 10 Daler. Til Hesten (Han er bereden) 45 Daler, 10 Læs Strøelse: 7 Daler. Efter 1633 ser det ud til Dyrvogtere paa den Tid er bleven pensionerede. Det var almindeligt de fik en Gaard, de kunne paabeboer "quit og frit" for Livstid. Mon ikke Hans Worm har fået gaarden i Linaa, da han gik på pension i 1642. Linaa sogns historie af H.Illum Petersen - side 68 Et syn efter krigen1658 (foretaget ca da Fischerne overtog Silkeborg Gods ca 1661-64) på gårde i Haarup siger, at Rasmus Busborgs, Rasmus Nielsen, Christen Præsts og Rasmus Koks er meget brøstfældige, og Jochum Skovriders er øde. Om den anden store Gandisgård i Linaa, der beboes af Hans Worm, og som havde lidt mindst, siges, at noget af "Isterraden" (Stuehuset) er ganske utjenelig, mønningen overalt brøstfældig, taget må forbedres, der mangler 4 leder inde i gården. Om laden siges, at der mangler på den nordre side 9 spander hus, som ikke kan holde. Desuden er taget hullet, døre borte, gavle faldet ned, og hængsler og kroge mangler osv. Når det har set således ud i en af de bedst bevarede gårde, hvorledes har resten så set ud?Det har særlig været vore venner brandenborgerne, der har været mestre for dette. ****************************** http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/ 2048-1247. Jens Hansen Worm Født ca. 1600, død før 1662. Kroholder i Linå Forældre til nr. 2048-1247, tip-8-oldeforældre: 4096-2493. Hans Worm Født ca. 1570, død efter 1651. Gårdejer i Linå, dyrevogter (skovrider) i Lysgård herred samt ejer af en gård i Gjern. Gift med 2048-1294. Maren Mortensdatter Født ca. 1575 ************** Kilde: Blade af Linaa sogns historie, H Illum Petersen. Side 31-32 "Lige over for prästegårdne på den anden side Voelvejen har "Gandisgården" ligget. Senere kaldes dem "Overgården", nu "Linaa Storgård". Gården nävnes 1665, da Hans Worm bebor den. TIl denne gård har også hört nogle huse i den sydöstelig del af byen, bl.a. det miderste af de 3 huse, hvori degnen havde sin bolig. Gården har väret beboet og drevet af flere storbondeslägter: medlemmer af den kendte Wormslägt, Hagensenslägten fra Ry mölle osv. Side 35-37 "År 1641 träffet jeg förste gang på en kromands i Linaa. Mandens navn er Jens Hansen Worm, sön af dyrevogter (skovrider) Hans Worm, som nävnes 1616 boende i Serup, men forflyttes senere til Linaa sogn, hvor der i skoven bliver bygget et hus til ham; men senere får han overdraget Gandisgården i Linaa til bolig. Hans Worm var en velstående man, men noget stridbart af natur. 1629 må han böde 9 mark for slagsmål med en kvinde. 1630 må han atter böde 1 1/2 mark. Hans Worm var som för nävnt en velstående mand. I 1651 nävnes han som ejer af gårde både i Linaa og Gjern, og at få Gandisgården (Overgården) som dyrevogterbolig var en godbid. 1651 nävnes den som en helgård, af hartkorn 4 1/2 tdr. 1fdkr. 1 alb. I Linaa og omegn nävnes för i tiden flere af Wormslägten; men om der mellem disse og den berömte arkälog og skolemand Ole Worm er noget slägteskab, ved jeg ikke. (Ole Worm, födt i Århus 1588, död 1654). Vi vendet tilbage til kromand Jens Hansen Worm. Hans bevilling til krohold i Linaa foreligger 1641. Det meddeles heri; at han får bevilling til at holde kro for vejfarende og for "den gemene mand" mod at erlägge de sädvanlige accise (told) og 6 rdlr. i forpagtningsafgift til Silkeborg Slot. Han må "inget drich, väre af huad naffn det og haffuer", udskänke på helligedage eller når prädiken holdes. Kroens hartkorn angives i jordebogen for 1651 til 1 td. 5 skp. Jens Hansen Worm var gift med Anne Bertelsdatter, vist datter af Bertel Rasmussen, (Det er forkert iflg. Herredsfogedslægten skal det være Bertel Jensen) "Cannicke skovfogitt" i Linaa, d.v.s. at han har opsyn med Universitets skove i Linaa, således Hessleskoven mellem Linaa og Mollerup. Det ser ud til, at Jens Hansen Worm og Anne Bertelsdatter har erhvervet sig 3 gårde i Linaa, nemlig: Overgården, Kroen og en af Kannikegårdene. I matrikulen nävnes Worm´erne som proprietärer. Det vides ikke, hvornår Jens Hansen Worm er död (Linaa kirkebog begynder förste 1683); men det må väre före 1662, da Anne Bertelsdatter betegnes som enke. Det var i ägteskavet 2 sönner, Bertel og Morten, og 3 dötre, Hedvig, Ane og Maren. Bertel hjalp moderen efter faderens död med at passe ejendomme. Morten var familiens sorte får; han blev gift med en enke i Skive, men stak af fra kone og sörgende kreditorer til udlandet. Hedvig blev gidt med prästen i Gylling, Jost Lauritsen. Ane og Maren blev gift henholdsvis med dyrevogteren Jochum Christensen Bro, Haarup, og Thomas Andersen, som senere overtog Linaa kro. Hvorfra Thomas Andersen stammer eller kommer vides ikke; noget tyder på, at han er kommet fra Århus og har muligt väret köbmand der. Han modtaget i Linaa regninger fra Köbmänd i Lybäk for varer, som han har modtager fra disse. 1671 bor han i Overgården; men 1675 får han krobevilling til handel med öl, mjöd, brändervin og tobak. Som för nävnt havde kromanden eneret på udslag af disse varer; men det varede ikke länge, inden han må opträde mod ulovligt krohold flere steder i sognet. Således får han en kone i Linaa idömt 10rdlr. i böde for ulovligt ölsalg; senere er der en smugkro i Krudhuset i Resenbro, hvor også en kvinde handlede med Randersöl. Således kunne nävnes flere eksempler på ulovligudskänkning af öl og brändevin; noget kom i tingbogen, andet endte med hjemligt forlig. Til tider kunne det väret vanskeligt for kromanden at få sine tilgodehavender ind, da ikke alle kundene i kro var solide betalere. Således degnen i Linaa Christen Lauridsen, og den vilde og fordrunke slagsbroder Rasmus Solgaard, fäster af en Kannikegård i Linaa. Degnen og kromanden sluttede efter mägling forlig, og Rasmus Solgaard blev smidt ud. Kun en enkelt gang kommer i Thomas Andersens tid et större opgör i kroen for retten. Den 11-12-1700 får Thomas Andersens sön Jens Thomasen Worm bevillig på Krohold i Linaa. Han havde kroen i kun 4 år og måtte så gå fra den på grund af gäld. Han skyldte Daniel Fischer på Silkeborg 86 rdlr. og köbmand i Århus, Jens Basballe, 156 rdlr. for varer. - Vi får her at vide, at det også i kroen drives köbmandshandel. Jens Basballe får som sikkerhed pant i en del af kroens indbo. Fortegnelsen over dette giver os et lille indblik i, hvorledes af det på dette tidspunkt så ud i Linaa kro. Pantet omfattede fölgende genstande: 1 brändevinskedel med pibe, däk og har, 3 store ölkar af eg, 12 nye egetönder, 8 tinfade, 1 dusin tintallerkener, 1 egeskab, 2 egeborde, 1 seng, 2 egesenge, 1 sort beslagen egekiste, 1 8-kantet spejl, 1 stort rundt bord og et lille dito, 1 stolpeseng, 12 trästole, 4 bolster-underdyner, 4 hovedpuder, 2 overdyner, 2 par hörgarns-lagener, 12 contrafejer (portträtter), 1 fyrrekistebänk, 1 messing-fyrbäkken, 1 udskåret egekiste, 2 tabletter (amagerhylder). - Dette er sikkert det meste af kroens indbo. Endvidere omfattede pantet 2 köer. 1704 köbrd kroen af Jens Hagensen, sön af den rige möller i Ry, Hagen Johansen. Jens Hagensen havde i nogle år - för han köbte kroen - siddet i Overgården som bestyrer for sin fader, der köbte denne 1677. Hagen Johansen lader da får den syne af 4 mänd. Overgården befindes da at väre i en sörgelig tilstand. Den har vel ikke väret istandsat siden Svenskekrigen. Sturehuset ligger i sydsiden og har "udskud" både i nord og syd. Der nävnes lade både nord og vest og "fähuset" mod öst. Gården er meget forfalden. Stuehuset mangler skilllerum, og storstue har 18 "bröstfäldige" vinduer. Reparation af gårdne og de til denne görende gadehuse i syd vil koste 148 rdlr. Jens Hagensen begår sig ikke godt blandt de Linaa mänd. Han, den rige möllersön fra Ry, ser ganske sikkert bönderne i Linaa over hovedet; tilige er han hidsig af naturen, hvilket giver sig udslag i forskellige overgreb, som han må betale böde for. Sösteren Boel, et mandhaftigt kvindfolk, som bestyrer Overgården, ligner ham og bliver ligesom sösteren, Vibeke Hagensen i Mollerup, indblandet i retsager. Dette skal vi senere komme tilbage til, da det beluser visse sider af livet, som det levedes i landsbyens bondsamfund omkring år 1700. Jens Hagensen dör 1733. Efter Jens Hagensens död blev hans enke siddende i kroen, indtil hun afstod denne til svigersönnen, Jens Rasmussen, gift med datteren Kirstine. Jens Rasmussen var selv af storbondeslägt og broder til Bertel Rasmussen, der blev gift med en datter af den rige Laurids Nielsen i Mollerup. Jens Rasmussen var en fredens mand og önskede kun at passe sin kro og sin handel i fred og ro. Det ses, at han ligesom svigerfaderen har drevet stor träskohandel. Han har vel köbt träet i skovene og forsyner träskomämdene med trä og så afsat träskoene i Århus. Jens Rasmussen har väret en vellidt og betroet mand, ikke alene i Linaa, men også iden for sognet. Han döde 1784. Side 68 "Om den anden stoe Gandisgård i Linaa, der beboedes af Hans Worm, og som havde lidt mindse, siges, at noget af "Ister raden" (stuehuset) er ganske utjenlig mönningen overalt bröstfäldigt, taget må forbedres, der mangler 4 leder inde i gården. Om laden siges, at der mangler på den nordre side 9 spander hus, som ikke kan holde. Desuden er taget hullet, döre borte, gavle faldte ned, og hänglsler og kroge mangler osv". Side 93 "Fortegnelse over skolepligtlig ungdom i Linaa sogn.........Jens Hagensen........" (Min note: Der er mange navne på listen!) Side 98 "Lärere i Linaa Skole 1) Christen Sörensen Bagger 1711-48 ..................og vi ved, at biskop Worm önskede ansat i skolerne skikkelige og gudfrygtige studenter......." Side 185 ".....Ifölge synsprotokoll og jordebögerne så det efter krigen således ud i Linaa: Jens Hansen Worm, ejer af Gandisgården (Linaa storgård), ska l svare fuldt. (Han havde lejet en "Salvergarde", d.v.s. underköbt en svensk officer til med sine soldater at beskytte hans ejendom mod plyndring). Jens Hansen Worm er altså sluppet helskindet gennem krigen; men gården var alligevel blevet slemt ramponeret. I forholde til sine standsfäller er han også kommet gennem krigen og besättelse med en stor besättning og avl: "30 traur roug, 40 traur biug, 16 traur aure, 7 heste og hopper, 14 stöcker aff kiörd og andet fä til haabe, 20 faar." Hans Worm "frj effter kongl. May: ts. breff." Lysgård herred: Fam: 22 Maren Christensdatter i Serup. 28.4.1735, side 464. E: Anders Lauridsen. B: Marie Kirstine 1 måned. FM: morbror Bertel Knudsen i Holms Mølle. Arv hos Niels Lauridsen Worm på Vester Kejlstrup til enkemanden , der er født i Bakgården i Resendal efter halvbror Niels Andersen. Arv efter afdødes far Christen Lauridsen i Serup, skifte 28.9.1728. Rye Kirke: Fig. 50. Gravsten nr. 2, 1554, over Peder Sørensen, abbed i Øm kloster, hvor han blev begravet. Stenen o. 1561 overført til Rye (s. 3760). NE fot. 1991. Gravstenen er udført i »Århus bispemesters værksted«124 ligesom bl.a. gravstenene i Århus domkirke over bisperne Jens Iversen Lange og Eiler Madsen Bølle (nr. 6 og 7, s.757f.), med mange fælles træk, især med sidstnævnte sten. Ifølge Øm klosterkrønike125 gravsattes biskop Svend 1191 foran det til jomfru Maria indviede højalter i den ældste klosterkirke i Øm (jfr. s. 3778). Et oprindeligt gravmæle er ikke bevaret. Langt senere har en abbed her, som nævnt Cristiern, o. 1490 ladet udføre den bevarede gravsten, der imidlertid ved klosterkirkens nedbrydning o. 1561 (jfr. s. 3758) blev overført til Rye kirke. Her er den tidligst omtalt i en præsteindberetning til Ole Worm 1623-25.126 ***************************************' ***************************************' Kilde: Blade af Linaa sogns historie, H Illum Petersen. Side 31-32 "Lige over for prästegårdne på den anden side Voelvejen har "Gandisgården" ligget. Senere kaldes dem "Overgården", nu "Linaa Storgård". Gården nävnes 1665, da Hans Worm bebor den. TIl denne gård har også hört nogle huse i den sydöstelig del af byen, bl.a. det miderste af de 3 huse, hvori degnen havde sin bolig. Gården har väret beboet og drevet af flere storbondeslägter: medlemmer af den kendte Wormslägt, Hagensenslägten fra Ry mölle osv. Side 35-37 "År 1641 träffet jeg förste gang på en kromands i Linaa. Mandens navn er Jens Hansen Worm, sön af dyrevogter (skovrider) Hans Worm, som nävnes 1616 boende i Serup, men forflyttes senere til Linaa sogn, hvor der i skoven bliver bygget et hus til ham; men senere får han overdraget Gandisgården i Linaa til bolig. Hans Worm var en velstående man, men noget stridbart af natur. 1629 må han böde 9 mark for slagsmål med en kvinde. 1630 må han atter böde 1 1/2 mark. Hans Worm var som för nävnt en velstående mand. I 1651 nävnes han som ejer af gårde både i Linaa og Gjern, og at få Gandisgården (Overgården) som dyrevogterbolig var en godbid. 1651 nävnes den som en helgård, af hartkorn 4 1/2 tdr. 1fdkr. 1 alb. I Linaa og omegn nävnes för i tiden flere af Wormslägten; men om der mellem disse og den berömte arkälog og skolemand Ole Worm er noget slägteskab, ved jeg ikke. (Ole Worm, födt i Århus 1588, död 1654). Vi vendet tilbage til kromand Jens Hansen Worm. Hans bevilling til krohold i Linaa foreligger 1641. Det meddeles heri; at jam får bevilling til at holde kro for vejfarende og for "den gemene mand" mod at erlägge de sädvanlige accise (told) og 6 rdlr. i forpagtningsafgift til Silkeborg Slot. Han må "inget drich, väre af huad naffn det og haffuer", udskänke på helligedage eller når prädiken holdes. Kroens hartkorn angives i jordebogen for 1651 til 1 td. 5 skp. Jens Hansen Worm var gift med Anne Bertelsdatter, vist datter af Bertel Rasmussen, "Cannicke skovfogitt" i Linaa, d.v.s. at han har opsyn med Universitets skove i Linaa, således Hessleskoven mellem Linaa og Mollerup. Det ser ud til, at Jens Hansen Worm og Anne Bertelsdatter har erhvervet sig 3 gårde i Linaa, nemlig: Overgården, Kroen og en af Kannikegårdene. I matrikulen nävnes Worm´erne som proprietärer. Det vides ikke, hvornår Jens Hansen Worm er död (Linaa kirkebog begynder förste 1683); men det må väre före 1662, da Anne Bertelsdatter betegnes som enke. Det var i ägteskavet 2 sönner, Bertel og Morten, og 3 dötre, Hedvig, Ane og Maren. Bertel hjalp moderen efter faderens död med at passe ejendomme. Morten var familiens sorte får; han blev gift med en enke i Skive, men stak af fra kone og sörgende kreditorer til udlandet. Hedvig blev gidt med prästen i Gylling, Jost Lauritsen. Ane og Maren blev gift henholdsvis med dyrevogteren Jochum Christensen Bro, Haarup, og Thomas Andersen, som senere overtog Linaa kro. Hvorfra Thomas Andersen stammer eller kommer vides ikke; noget tyder på, at han er kommet fra Århus og har muligt väret köbmand der. Han modtaget i Linaa regninger fra Köbmänd i Lybäk for varer, som han har modtager fra disse. 1671 bor han i Overgården; men 1675 får han krobevilling til handel med öl, mjöd, brändervin og tobak. Som för nävnt havde kromanden eneret på udslag af disse varer; men det varede ikke länge, inden han må opträde mod ulovligt krohold flere steder i sognet. Således får han en kone i Linaa idömt 10rdlr. i böde for ulovligt ölsalg; senere er der en smugkro i Krudhuset i Resenbro, hvor også en kvinde handlede med Randersöl. Således kunne nävnes flere eksempler på ulovligudskänkning af öl og brändevin; noget kom i tingbogen, andet endte med hjemligt forlig. Til tider kunne det väret vanskeligt for kromanden at få sine tilgodehavender ind, da ikke alle kundene i kro var solide betalere. Således degnen i Linaa Christen Lauridsen, og den vilde og fordrunke slagsbroder Rasmus Solgaard, fäster af en Kannikegård i Linaa. Degnen og kromanden sluttede efter mägling forlig, og Rasmus Solgaard blev smidt ud. Kun en enkelt gang kommer i Thomas Andersens tid et större opgör i kroen for retten. Den 11-12-1700 får Thomas Andersens sön Jens Thomasen Worm bevillig på Krohold i Linaa. Han havde kroen i kun 4 år og måtte så gå fra den på grund af gäld. Han skyldte Daniel Fischer på Silkeborg 86 rdlr. og köbmand i Århus, Jens Basballe, 156 rdlr. for varer. - Vi får her at vide, at det også i kroen drives köbmandshandel. Jens Basballe får som sikkerhed pant i en del af kroens indbo. Fortegnelsen over dette giver os et lille indblik i, hvorledes af det på dette tidspunkt så ud i Linaa kro. Pantet omfattede fölgende genstande: 1 brändevinskedel med pibe, däk og har, 3 store ölkar af eg, 12 nye egetönder, 8 tinfade, 1 dusin tintallerkener, 1 egeskab, 2 egeborde, 1 seng, 2 egesenge, 1 sort beslagen egekiste, 1 8-kantet spejl, 1 stort rundt bord og et lille dito, 1 stolpeseng, 12 trästole, 4 bolster-underdyner, 4 hovedpuder, 2 overdyner, 2 par hörgarns-lagener, 12 contrafejer (portträtter), 1 fyrrekistebänk, 1 messing-fyrbäkken, 1 udskåret egekiste, 2 tabletter (amagerhylder). - Dette er sikkert det meste af kroens indbo. Endvidere omfattede pantet 2 köer. 1704 köbrd kroen af Jens Hagensen, sön af den rige möller i Ry, Hagen Johansen. Jens Hagensen havde i nogle år - för han köbte kroen - siddet i Overgården som bestyrer for sin fader, der köbte denne 1677. Hagen Johansen lader da fården syne af 4 mänd. Overgården befindes da at väre i en sörgelig tilstand. Den har vel ikke väret istandsat siden Svenskekrigen. Sturehuset ligger i sydsiden og har "udskud" både i nord og syd. Der nävnes lade både nord og vest og "fähuset" mod öst. Gården er meget forfalden. Stuehuset mangler skilllerum, og storstue har 18 "bröstfäldige" vinduer. Reparation af gårdne og de til denne görende gadehuse i syd vil koste 148 rdlr. Jens Hagensen begår sig ikke godt blandt de Linaa mänd. Han, den rige möllersön fra Ry, ser ganske sikkert bönderne i Linaa over hovedet; tilige er han hidsig af naturen, hvilket giver sig udslag i forskellige overgreb, som han må betale böde for. Sösteren Boel, et mandhaftigt kvindfolk, som bestyrer Overgården, ligner ham og bliver ligesom sösteren, Vibeke Hagensen i Mollerup, indblandet i retsager. Dette skal vi senere komme tilbage til, da det beluser visse sider af livet, som det levedes i landsbyens bondsamfund omkring år 1700. Jens Hagensen dör 1733. Efter Jens Hagensens död blev hans enke siddende i kroen, indtil hun afstod denne til svigersönnen, Jens Rasmussen, gift med datteren Kirstine. Jens Rasmussen var selv af storbondeslägt og broder til Bertel Rasmussen, der blev gift med en datter af den rige Laurids Nielsen i Mollerup. Jens Rasmussen var en fredens mand og önskede kun at passe sin kro og sin handel i fred og ro. Det ses, at han ligesom svigerfaderen har drevet stor träskohandel. Han har vel köbt träet i skovene og forsyner träskomämdene med trä og så afsat träskoene i Århus. Jens Rasmussen har väret en vellidt og betroet mand, ikke alene i Linaa, men også iden for sognet. Han döde 1784. Side 68 "Om den anden stoe Gandisgård i Linaa, der beboedes af Hans Worm, og som havde lidt mindse, siges, at noget af "Ister raden" (stuehuset) er ganske utjenlig mönningen overalt bröstfäldigt, taget må forbedres, der mangler 4 leder inde i gården. Om laden siges, at der mangler på den nordre side 9 spander hus, som ikke kan holde. Desuden er taget hullet, döre borte, gavle faldte ned, og hänglsler og kroge mangler osv". Side 93 "Fortegnelse over skolepligtlig ungdom i Linaa sogn.........Jens Hagensen........" (Min note: Der er mange navne på listen!) Side 98 "Lärere i Linaa Skole 1) Christen Sörensen Bagger 1711-48 ..................og vi ved, at biskop Worm önskede ansat i skolerne skikkelige og gudfrygtige studenter......." Side 185 ".....Ifölge synsprotokoll og jordebögerne så det efter krigen således ud i Linaa: Jens Hansen Worm, ejer af Gandisgården (Linaa storgård), ska l svare fuldt. (Han havde lejet en "Salvergarde", d.v.s. underköbt en svensk officer til med sine soldater at beskytte hans ejendom mod plyndring). Jens Hansen Worm er altså sluppet helskindet gennem krigen; men gården var alligevel blevet slemt ramponeret. I forholde til sine standsfäller er han også kommet gennem krigen og besättelse med en stor besättning og avl: "30 traur roug, 40 traur biug, 16 traur aure, 7 heste og hopper, 14 stöcker aff kiörd og andet fä til haabe, 20 faar." Hans Worm "frj effter kongl. May: ts. breff." |
| Jordebog Linå Sogn - Linaae bye 1586-1733 (1) |
| Far/Father | Mor/Mother |
| Willum Worm | Inger Olufsdatter |
| Ægteskab/Marriage | Børn/Children |
| - Maren Mortensdatter | ca 1605 - Jens Hansen Worm |